fbpx

Version 2.2

Mads Bertelsen

april 5, 2023

Hej, så er vi klar med den næste opdatering! Denne gang med lidt nyheder, og nogle ting vi er blevet nød til at fjerne.

Først, vi har valgt efter respons fra brugerne valgt at fjerne reklamer fra appen. Samtidig har vi fået nogle meget høje opråb fra enkelte der er blevet meget vrede over vores valg om at have reklamer på prøve i appen. Jeg vil dog også gerne sige tak til alle der er kommet med god feedback, og har været inde og give deres mening til kende.

I vores undersøgelse kan vi se at ca 85% er ok med at der er reklamer i appen, og 15% ikke er. Selvom disse tal vejer meget i retningen af at lade reklamer blive, syntes vi at det skal være den bedst mulige oplevelse, og samtidig vil vi som udgangspunkt gerne holde ord med hvad vi sagde i vores opstartsperiode. Jeg skal ikke kunne sige om det kommer tilbage, i en eller anden form. Men vi har taget alt kritik, og feedback til hjerte og fjernet dem.

For det andet, så har vi fjernet prisbesparelses segmentet. Da vi i starten satte igang med denne løsning, så var det vores klarer mål at alle skulle få et helt sikkert billede på hvordan de kunne sparer på deres strøm. Desværre har det vist sig, at denne branche er fyldt med en masse skjulte gebyrer og introtilbud som ikke gælder for 99% af dem som tror de binder sig til den god aftale, men får en langt højere pris i sidste ende.

Vi har derfor valgt at vi ikke kan stå indenfor alle de priser der bliver vist i appen er 100% korrekte, selvom vi er sikre på at det vi har lavet fungere efter hensigten, så vil vi gerne bruge mere tid på at teste og sikre os at alt er 100% skudsikkert. Vi har pt i vores tests og feedback fået lige godt 99% akkurate resultater, og det er meget godt. Men når vi leger med folks penge, så vi syntes ikke 99% er godt nok, særligt ikke hvis det betyder 1% af vores brugere muligvis tilmelder sig en dårligere aftale end den vi har vist i appen.

Nu til det nye! Vi har arbejdet hårdt på at få en version op, hvor vi kan beregne en dynamisk og mere stabil pris, baseret på dit postnummer. Den nye version tager højde for både netværkstariffer og afgifter i dit område, og vil dermed give dig en præcis pris baseret på data fra forsyningstilsynet.

Vi har derudover også fået lavet en aftale med Eloverblik.dk, som gør at vores app, har endnu mere stabil forbindelse mellem dem og os, og vi kan derfor vise data fra dem meget mere hyppigt end vi kunne før.

Vi undskylder der har været en periode uden opdateringer, men vi har begge haft en masse at se til udover appen. Vi er super glade for alle som bruger appen, og er taknemlige for at der er så mange som kan få glæde af det vi har lavet!

Rigtig god påske fra Mads og Joachim